| Skolen er en grundskole
med børnehaveklasse og op til 10 klasse.Har 110 elever hvoraf de 82
kommer fra økonomisk så hårdt stillede familier at de får et varmt
måltid mad til frokost af kommunen, for visse af børnene er det dagens
eneste måltid. !
Skolen er beliggende i en lidt større
landsby, langt ude på landet, i et område stærkt præget af
arbejdsløshed. De økonomiske forhold på skolen er meget anstrengte,
også for den kommune skolen hører under. Dette viser sig bl.a.
ved at der ofres meget lidt på vedligeholdelse af skolen, som er meget
spartansk udstyret, men holdes meget ren og prober.
Vi har kendt skolen i ca 6 år, og
repressanter for Lions Club Virum har besøgt skolen og en del hjem i
området, set fattigdommen, men har også set, at hvad vi har kunnet
gøre for dem er af meget stor betydning. Taknemmeligheden var
enorm, og har givet mange håb for fremtiden, midt i håbløsheden.
Spredte notater fra endnu en
uforglemmelig rejse til Naujuji Uta, Litaun
Atter blev vi modtaget som kongelige !
Store forberedelser havde man haft. Der var arrangeret brødbagning i
historiske omgivelser på hjemstavnsmuseet i Prienai, kvinder i
nationaldragter fortalte anekdoter om det rigtige brød og sang for os.
Samme museum er netop blevet restaureret for EU midler.
Børnene fra "vores" skole
havde en særudstilling på museet af deres papirklip, vi var dybt
imponerede !!Man har i Litaun en meget lang tradition for papirklip !
På selve skolen havde børn og
lærerre arrangeret underholdning med sang ,dans, glade dygtige børn !
"Vores" lastbillæs var
ankommet om aftenen den første dag vi var der, og var blevet tømt af
lokalepersoner. Da vi ankom næste dag lå alt i en "forsamlingssal".
Mange mødte op , for afhentning, men
også af nysgerrighed! samtlige skolens lærere deltog i uddelingen af
store ting. En ung gravid kvinde fik tremmesengen m. udstyr, en anden
fik barnevognen med kørepose. Familien med 12 børn fik etagesenge m.
madrasser og dyner ! o.s.v. o.s.v.Tøj,sko,vitaminer og
tandbørster vil løbende blive uddelt !
I skrivende stund ved jeg at der er
pakket kasser til de fattige gamle, der er taget ting fra, sådan at
alle børnene kan få en julegave.
Da vi gik en tur i det smukke
efterårsvejr i landsbyen mødte vi en gammel dame, som tog vores
hænder og kyssede dem, sagde en masse vi ikke forstod , vi fik fat i
tolken som oversatte: Gud velsigne Jer for Jeres hjælp, nu kan jeg
vaske mit tøj og have noget andet at tage på imens !!!
Og når I så har læst nedenstående
digt, skrevet til os af en 16 årig pige,Roberta, behøver der vel ikke
at siges mere:
|
